70´erne storhold er tilbage i Premier League
Hvem husker ikke tipslørdagene tilbage i 70´erne, hvor Leeds United spillede en fremtrædende rolle i toppen af engelsk og europæisk fodbold.
Leeds United Football Club blev stiftet i 1919 og kunne dermed den 17. oktober 2019 fejre klubbens 100 års jubilæum. Det skete hjemme på Elland Road mod Birmingham, der blev besejret 1-0 på et mål af Leeds drengen Kalvin Phillips.
Det var en stor oplevede at være til stede på Elland Road. Stemningen var elektrisk og alle klubbens store nostalgiske øjeblikke blev mindet, ligesom alle legenderne fra klubbens storhedstid i 1965 - 1975.
De mest kendte navne og største spillere gennem tiderne er spillere som Billy Bremner, Peter Lorimer, Norman Hunter, Eddie Gray og Allan Clarke. De vandt Liga Cup´en i 1968 og messebyturneringen svarende til Europa Cup i 1968 og 1971, de blev engelske mestre første gang i 1969 og vandt FA Cup finalen på Wembley i 1972 med 1-0 over Arsenal. Storhedstiden sluttede med det mesterskab i 1974 og med det bitre og uretfærdige finalenederlag i 1975 på Parc des Princes i Paris til Bayern München. Et nederlag som den dag i dag gør utrolig ondt.
Howard Wilkinson første Leeds til et overraskende og imponerede mesterskab i 1992 med profiler som Gordan Strachan, Eric Cantona, Lee Chapmann, Gary Speed og Gary MacAllister.
David O´Leary fik alle talenterne i Leeds til at udfolde sig og det sendte Leeds i semifianlen i Champions League mod Valencia, der sejrede sammenlagt over to kampe. Spillere som Viduka, Smith, Batty, Dacourt, Woodgate, Ferdinand, Bowyer, Kelly og Kewell gjorde det fremragende på vejen til semifinalen, bl.a. blev FC Barcelona sendt ud af turneringen.
I 2004 rykkede Leeds ud af Premier League og endnu værre blev det i 2007, da Leeds rykkede ned i League One, virkelig en ydmygelse af en storklub som Leeds. Der gik 3 år, inden Leeds spillede sig tilbage i Championship på et mål af Jermaine Beckford i sidste sekund hjemme på Elland Road mod Bristol Rovers.
Efter 16 år væk fra Premier League og 10 i Championship, lykkedes det Leeds at spille sig tilbage i Premier League, takket være manager Marcelo Bielsa, klubejer Andrea Radrizzani, CEO Angus Kinnear og sportsdirektør Victor Orta.
Det er en kombination af glæde og lettelse, der gav mig idéen og lysten til at skrive bog "We Are Home". Udgivet på dansk i 1.000 eksemplarer og kommer i januar på engelsk.
Forlag: UPFRONT
Forlagsnummer: 972720
Grafik: Anne Simmenæs
Tekst og foto: Jørn Simmenæs
Tryk: GPO Odense
ISBN 978-87-972720-0-8